🎉UDSALG → SPAR OP TIL 50% PÅ UDVALGTE PRODUKTER🎉

Bæredygtig produktion - Nordicsheep.dk

Bæredygtig produktion

Skindbranchen er en cirkulær industri med naturlige og grønne egenskaber, idet selve behandlingen og farvningen af skindene er en dedikeret proces, der konstant søger at bevare og passe på miljøet. Bæredygtighed er nemlig en vigtig mærkesag inden for skind og pels branchen.

Vi har i dag fundet mange forskellige måder hvorpå vi kan bevare de ting, vi får fra naturen og forlænge deres værdi. Lammeskind er et rigtig godt eksempel på dette, da det er et naturprodukt, der med meget lidt menneskelig hjælp kan blive til et produkt, der kan bruges i flere generationer.

I vores branche forsøger vi hele tiden at forbedre vores produktion i forhold til bæredygtighed. Dette gør vi ret godt, hvis vi selv skal sige det, og rent praktisk sørger vi for at forbedre bæredygtigheden i produktionen af lammeskind gennem de 3 fokusområder:

Produktet, Forsyningskæden og Driften.

Produktet

Råmaterialer og produkter

Materialernes oprindelse og indhold overvåges nøje, så de lever op til de internationale standarter. Kvaliteten sikres ved at materialerne undersøges og vurderes hele tiden så eventuelle fejl og mangler tages i opløbet. Hermed er der en garanti for, at det der produceres, er af høj kvalitet, bæredygtigt og henvendt til den globale forbruger baseret på dennes efterspørgsel.

For at opnå fuld biologisk nedbrydelighed i vores skind, farves de på en helt særlig måde med flere speciallavede kemikalier, der alle er bio baserede og på denne måde sørger vi for at reducere den eventuelle skade, produktionen kan have på miljøet.

Forsyningskæden

Premium forsyningssystem

I den anden del af den bæredygtige produktion sørges der for, at alle led i forsyningskæden lever op til premium standart. Dette gøres ved at der kun samarbejdes med de bedste leverandører og at der jævnligt udveksles erfaringer med vores leverandører, så vi sammen kan blive ved med at udvikle os og blive endnu bedre. Derudover sørges der for, at de forskellige leverandører altid lever op til den bæredygtige udviklingspolitik og de høje standarter. Brugen af miljøvenlige og nedbrydelige kemikalier har det formål på sigt at opnå et slutprodukt, der er fuldstændig fri for kemikalier.

Driften

Intern drift og miljøvenligt anlæg

Ansvar skaber høj kvalitetsstandard. Målet er at gennemgå hvert enkelt skridt i produktionen og hver enkelt proces individuelt for at opnå den højeste standart indenfor bæredygtighed. En gennemgang af produktionen med henblik på forbedringer er altafgørende for at kunne mindske spildevand og brug af hårde kemikalier og for at kunne håndtere spildmaterialer på den bedste måde. Der er tænkt på energibesparelse og spildevandshåndtering i etableringen af anlægget og i hver eneste detalje heromkring. Anlægget bruger mange naturlige lyssystemer og termiske isolationsmaterialer for at minimere energiforbruget og for at maksimere genbrug af materialer, for at imødekomme vores målsætninger om produktrelateret miljømæssig sikkerhed.

ECO TAN

For at sikre, at anlægget lever op til vores vision om en mere bæredygtig og miljøvenlig produktion, bruges metoden ECO TAN i garvningen, farvningen og tørringen af skindene. ECO TAN opnår følgende målsætninger:

1.Reducering i brugen af kemikalier i produktionsprocessen giver mindre kemikalie overskud ved hvert produkt.

2.ECO TAN reducerer den totale mængde af spildevand med chromium med 70 %. Den koncentrerede mængde af chromium i spildevandet reduceres med 75 % når man sammenligner med de traditionelle processer.

3.Automation og opgraderet udstyr har også en positiv indflydelse på energiforbruget og på reducering af vandforbruget.

4.50 % af spildevandet kan genbruges i produktionen.

Når skindene tørres, gøres det med metoden ’Eco-dye’ som er en cirkulær genbrugsproces. Spildevandet fra karrene har en udnyttelsesrate på 100 % således at der ingen spild er. Vandet genbruges mens skindene tørrer og bliver til slutprodukter, der er klar til salg.

sheep

Miljømæssig ledelse

De skind vi forhandler kommer fra det største spildevandsbehandlingssystem i den globale pelsbehandling industri, som gennemgår flere kontroller, for at sikre at produktionen altid kører uden problemer og unødvendigt spild. Der er investeret over 100 millioner dollars i dette spildevandsbehandlingssystem, der dækker et areal på 166.000 kvadratmeter og en daglig kapacitet på 40.000 tons.

Fremtiden

Køber du et skind hos os, er du med til at støtte den fremtidige research inden for skind og pels, så vi kan blive ved med at optimere den bæredygtige produktion og minimere al unødvendigt spild. I forhold til produktionen, optimeres der på selve processerne, automatiseret produktion, energibesparelse og reduceret udledning, renere produktion og lav CO2 udledning. I forhold til det miljømæssige aspekt, inkluderes genbrug af spildevand, giftstoffer reduceres, spild mindskes, effektiv brug af vedvarende energi og meget mere. I fremtiden håber vi at kunne gøre skind og pels industrien til en afgørende stemme for bæredygtig udvikling.

Certifikater

Ovenstående initiativer understøttes af følgende miljøfokuserede certifikater, som produktionen af lammeskind har opnået:

 

ISO9001 CERTIFIED FACTORY
ISO14001 ENVIRONMENT AUDIT
OHSAS19001 OCCUPATIONAL HEALTH & SAFETY AUDIT
WARP AUDIT
BSCI AUDIT
Business Social Compliance Initiative
sewage

Login

Glemt password?

Opret bruger
Skriv dine oplysninger